Rytteres erfaringer

 

 

Pernille Spot


Spot (egentlig Beauty Spot), den velsignede dag, da han ankom til Elstedholm
 

 
  Mit navn er Pernille. Nogle kender mig nok bedre som Pernille Spot, da det er mig der gav ham til Suna.
Spot var min yndlingspony på rideskolen og selvom jeg ikke red så tit de sidste par år, betød han meget for mig. Da jeg fik at vide, at han skulle pensioneres og at de ville sælge ham videre til en uvis skæbne, var jeg nødt til at slå til. Han blev derfor min for et par dage, inden Suna fik ham.
Jeg hørte om Suna gennem Pernille der havde Beauty. Vi har kendt hinanden i mange år, fra jeg har været på sommerferie i mine bedsteforældres sommerhus på Mors. Det var mit ønske at han kunne få lov at komme ud på græs og nyde livet, væk fra den stressede hverdag på en rideskole. Jeg er meget glad for at han fik sit sidste år hos Suna, som jeg ved har passet rigtig godt på ham!

Siden Spot kom til Elstedholm i 2006, har jeg brugt mine ferier på Mors, med at lære at ride på denne nye og anderledes måde. Jeg har redet i ca. 14 år i København på en rideskole efter "almindelig rideskoleteori" dvs. masser af ben, stiv opstilling og lille viden om baggrunden for denne måde at ride på.
Da jeg startede på Elstedholm, kunne jeg godt glemme meget af det jeg havde lært. Så jeg startede helt forfra med opstilling og uden tøjler -en besynderlig oplevelse! Jeg havde svært ved at vænne mig til det i starten, men jeg oplevede hurtigt at det giver meget mening for mig at ride "kreativt".
Jeg kan mærke den velvære, det giver mig at ride på en måde som er i overensstemmelse med hestens natur. Hvis jeg ikke kan få en øvelse til at lykkes, så er det fordi der er noget galt med min opstilling og ikke nødvendigvis med hesten. Så jeg har lært meget om både teori og mig selv.

Jeg kommer desværre ikke så tit forbi, men når jeg gør, så rider jeg også hver dag, så jeg virkelig kan nå en masse.
Jeg har mest redet på Savannah, men i sommer red jeg Pari. Suna havde instrueret mig i at Pari er en speciel hest, som kræver konsekvent bestemthed og respekt fra sin rytter.
Jeg var i tvivl om jeg var sådan én, men jeg har tillid til at Suna ved hvad hun gør. Derfor red jeg Pari den uge, og jeg må indrømme at jeg aldrig har haft den fuldstændige følelse af samhørighed som de ridetimer! Det kan godt være at Pari har sine nykker mm, men til gengæld får man en hest der KAN!
Jeg følte mig i hvert fald som en stjerne, specielt når hun er i humør til at blære sig! Jeg galopperede endda for første gang!!
Selvom Spot ikke er her længere, kommer jeg fortsat hos Suna så snart lejligheden byder sig og jeg glæder mig til at komme på hesteryg igen!

Pernille
 
 
 

 

 
 

Beau Rivage

Hej læsere af denne herlige side.

Mit navn er Jette, og jeg er ejer af en utrolig skøn forvokset Hollandsk Sportspony med navnet Beau Rivage.
Beau, som han bliver kaldt i daglig tale, har lært mig rigtig meget, trods det at smerter i hans led skulle gøre tiden med mig på hans ryg, kort.

Jeg startede med at ride hos Suna på Elstedholm i april 2007, og red hendes heste i knap et år, før jeg så købte min egen pony-hest i februar 2008. Vi er begge to jublende glade for komme og være her.
På Elstedholm lære man i sit eget tempo, og det forventes (heldigvis) ikke at man kan det hele den første gang man kommer her. I starten er det opstillingen der skal på plads, og horsemanship der skal forståes. Her gør man ikke tingene udelukkende fordi det lige virker, men fordi der er en teori gemt bag, og derfor også en større viden om hvad man gør og hvorfor man gør det på den måde man nu gør.

Som tidligere nævnt, rider jeg ikke længere min egen hest, men heldigvis er der jo flere ting man kan med sin hest, end bare at ride. Det kalder man for MULIGHEDER :-)
Jeg har lært at massere ham, og gør det fast én gang i ugen. Han bliver kørt for lange liner, også kaldet dressur fra jorden, hvor han stort set kan det samme som med mig på ryggen, bare uden min vægt inkluderet. (Smart)

Nu rider jeg på Suna's elskede pony, Liva og det er lækkert at være tilbage på hesteryg igen. Beau bliver kørt for lange liner, om muligt, seks dage i ugen. Jeg og min hest nyder at være her, og vi lære fortsat af hinanden, og det kan jeg jo tage med over og bruge, når jeg så rider. Eller med ud i livet - alting sker jo af en årsag, og for at vi skal lære af det.

Jeg har erfaret at man opnår stor ro med sig selv og hestene, og bliver mere bevidst omkring sig selv og sine handlinger i livet.
Jeg er bestemt ikke færdig med at lære til hest, eller i livet. Jeg er jo først næsten lige begyndt at lære - helt bevidst altså.
Jeg kan derfor varmt anbefale alle hesteinteresserede, at vælge Elstedholm.

(Skrevet august 2009, af Jette, 1988)

 

 
 

 

 

Beauty

Mit navn er Pernille og jeg er ejer af en skøn pony ved navn Beauty. Beauty er, trods sin race, til tider en lille hidsigprop med sin helt egen mening om tingene. Jeg har haft hende i 10 år og vi har gennem tiden oplevet meget med diverse ridelærerer, der ikke har kunne hjælpe, hverken med hestens temperament eller vores dressurevner. Det resulterede i diverse skader, en utilpas hest og store frustrationer hos mig.

Efter at Beauty en sommer havde været alvorlig syg, fik jeg fat i Suna som kom ud og afbalancerede hesten (med kinesiologi). Jeg begyndte derefter at få undervisning af hende og besluttede hurtigt at omlægge min ridestil til klassik. Det indebar at jeg pludselig skulle trækkes rundt på min egen hest og lærer ALT igen fra bunden. Men denne gang ligger der viden bag alt hvad jeg gør. Man bliver undervist i alt lige fra udstyr til tænder, hove, foder, hesten muskulatur og ikke mindst din indvirkning på den. På to år er vi kommet længere i dressuren end vi nogensinde har været og man kan se forandringen på hesten der er kommet op i ryggen og går samlet (for det mesteJ) og i det hele taget har det godt og er tilpas.

Det store temperament kommer kun sjældent frem og nu har jeg værktøjer til at håndtere det. Horsemanship et også en del af træningen der giver stor viden om hestens adfærd plus det giver et super forhold til hesten.

Det bedste ved klassik ridning hos Suna er at du kan tage det helt i dit eget tempo. Man går ikke videre før både hest og rytter er klar, men når man så tager det næste skridt er det super fedt!

Pernille Såby

---

Beauty blev aflivet fredag d. 21. august 2009, da hun gennem et par år havde haft kolik-agtige anfald, og nyrerne var så belastede, at vi ikke vidste hvornår hun næste gang fik et anfald - og hvor svært hun ville have ved at komme over dét.
Hvil i fred, skønne Beauty

 

 

 

 
 
Efter at have taget teorikursus i klassisk ridekunst hos Suna, følte jeg; At nu var jeg var startet det rigtige sted.
Før var det lidt ligesom at køre bil uden at have taget teoriprøven først, og man kom derfor indimellem til at overse de røde advarselslamper, for man vidste simpelthen ikke hvad de betød. Kurset har givet mig en meget dybere forståelse for hesten og hestens anatomi, og det har bragt ridningen op på et højere niveau, med større nydelse for både hest og rytter.

Vita Gade Søe

 

 

 

  Jeg er en lettere nervøs anlagt pige. Der skal ikke meget til før jeg bliver utryg. Så derfor bliver jeg let stresset, hvis der er for meget tumult, når jeg rider.

Derfor er det fantastisk, der findes steder som Sunas center. Der er ro til at tænke. Og ikke mindst plads tl at være sig selv. Jeg kan, at huske første gang, jeg havde fået undervisning af Suna, sagde jeg til min mor, Annette: "Jeg er slet ikke i tvivl om, at der et her vi skal ride fremover!" Og det er jeg stadig ikke det mindste i tvivl om!

Line 14 år

 

 

 
Med en sen start til ridelivets fornøjelser, startede jeg for 7 år siden på en almindelig rideskole - helt fra bunden. I en gruppe med mellem 7 og 12 mere eller mindre erfarne ryttere, skulle jeg forsøge at lære - først og fremmest at holde mig fast, men også hvordan jeg kan styre et så stort dyr.
Efter 3 - 4 år, hvor jeg følte at vi fløj rundt i manegen, alt efter, hvad ridelæreren sagde, og som rideskolehesten kunne høre, men uden at jeg følte at jeg kunne bestemme ret meget, var jeg gået lidt i stå.
Da min datter også trængte til fornyelse, blev vi introduceret til Suna og hendes ridecenter, og her fandt vi opmuntring til at komme videre, og en stor grad af ro og "tid nok" til at lære dels hest og dels sig selv at kende i sammenhæng med hesten. Nu var der forklaring på hvorfor gør hesten sådan, når jeg gør sådan og hvordan skal jeg selv slappe af, så hesten kan slappe af.
Nu rider min datter på 14, min søn på 10 og jeg på 49 år rundt sammen en gang om ugen, i ro, med forståelse for hest og hinanden, alt sammen under god, rolig, opmuntrende og kyndig ledelse af Suna.
 

Hvis man gerne vil opleve en mulighed for at komme i harmoni med sig selv, sin hest og dermed også med livet, så kan jeg kun varmt anbefale, at møde op på Elstedholm Ridecenter.

Annette.
     

Til www.sunacohoman.dk   Til Forside   Tilbage   Opdateret: 16.01.2009  Suna Cöhoman