TAK

 

Tusind tak til Grethe Fremming og Rolf Hausbøll, Polaris Centret, Kyndeløse. De har lært mig så meget om livet. Ikke bare hvordan jeg kommer gennem dagen, men om hvorfor jeg kommer gennem dagen.

De har lært mig om esoterien, om det guddommelige, om hvorfor jeg møder en masse skønne fjolser (du ved - dem som virkelig er irriterende og eller skræmmende?), om healing, om at teste med kinesiologien og afbalancere på et dybere (eller højere plan?) - og derved få nogle perspektiver med i mit arbejde, som fører mig så meget længere.

De har lært mig om Glæden, Friheden, Viljen, Skønheden (ikke kun den sete), om den Kreative Aktive Intelligens, om Kærligheden og Visdommen.

Jeg er de to fantastiske mennesker evigt taknemlig for alt hvad de har lært mig og introduceret mig til. TAK.

Polaris centret - se LINKS

Grethe Fremming

Tak til Inge og Grethe for at introducere mig til White Eagle logen. Her har jeg fundet min spirituelle gruppe, og i White Eagle's lære finder jeg den visdom, som er min sandhed.

White Eagle Logen - se LINKS

Tak til Ellen sand for at føre mig ind i RIDEKUNSTENS TEORI. Hun har lært mig at være tålmodig, at det ikke er andres vurdering der er vigtig, når man rider. Hun har lært mig, at de få sekunder af frydefuld glæde, når noget lykkes, er langt vigtigere end et stævnes stress eller det pres der lægges på ryttere og deres heste, når de skal nå et bestemt mål indenfor en tidsramme - for at blive anerkendt af de andre ryttere. Tusind tak for ALT.

Sand Ridekunst - se LINKS

Tak til Ulrik. Hans evne til at finde ting - om end to haller næppe er en lille ting, er ofte kommet mig til gode. Hans umådelig store tålmodighed og kærlighed har hjulpet mig meget. Han har lært mig om udholdenhed og overbærenhed.

Tak til vores skønne unger. De har været usædvanlig tålmodige de sidste to år.

Jeg elsker jer alle højt. Kærligst Suna

TAK til de fantastiske elever og klienter, som troligt kommer hos mig, for at få undervisning og hjælp. De lærer mig dagligt nye ting og vækker mig, når jeg slumrer i dagligdagens trummerum. Tak for jeres skønne opbakning.  

Til www.sunacohoman.dk   Til Forside  Tilbage  Opdateret: 29.04.2007  Suna Cöhoman